Jeg kan trække vejret!
Ja, jeg ved godt, at det kan den overvejende del, af de der læser dette også. Men jeg mener altså sådan rigtigt trække vejret, ikke bare for at overleve, men for at leve. Det har jeg ikke været i stand til de sidste snart 50 år, jeg har levet.
At jeg kom i kontakt med Birgitte, var mere held end forstand. Det var ikke noget, jeg bevidst havde søgt, og derfor havde jeg heller et mål med at komme. Jeg var også af den overbevisning, at jeg ikke kunne blive hypnotiseret. Det skulle vise sig at gå anderledes.
Da vi havde talt lidt sammen, fandt Birgitte nogle gode emner at se nærmere på.
Jeg har en længere periode af mit liv, der ligger hen i mørke, men det er ikke noget, der plager mig i det daglige. Heller ikke noget jeg nogensinde har ønsket at “tale” igennem med en psykolog eller lignende.
Det blev til 3 gange i alt. Hver gang fik jeg set på forskellige ting/episoder i mit liv.
Den første episode, jeg havnede i, var i 4 års alderen. Det var der “mørket” begyndte.
Det er lidt svært at forklare, men da jeg så situationen med voksen øjne, så det noget anderledes ud, og jeg fik en mulighed for at forstå nogle ting bedre. Det var rigtigt godt.
Anden episode skete da jeg var 7 år. Det er noget af det mest skræmmende, jeg nogen sinde har været med til. Aldrig har jeg følt sådan en angst. MEN selvom det var “som at være der selv”, havde jeg ingen lyst til at åbne øjnene og gå ud af hypnosen. Det var meget specielt.
I dag ser jeg tilbage på den episode og ønsker, at jeg kunne opleve den igen. Fordi det var slet ikke spor farligt, men set med en 7 årig´s øjne, var det en helt anden sag.
I rigtig mange år af mit liv, har jeg ind imellem følt en underlig vrede eller irritation. Den kunne komme helt uventet og ud af det blå. Det kom tit til at gå ud over de nærmeste, nemlig min familie, hvilket var helt urimeligt.
I den sidste hypnose fik jeg at se, hvor den kom fra. Det var ret svært at komme derhen, fordi det ikke var det, der var målet for hypnosen. Men Birgitte opgiver ikke sådan, så efter nogen tid lykkedes det. Under hypnosen kunne jeg ikke flytte mine ben. De var som støbt i beton, men som sidste gang, var det ikke en spor panik agtig følelse. Jeg vil lige tilføje, at i vågen tilstand, er det nok den værste situation, jeg kunne tænke mig.
Det var her grunden til vreden dukkede op. Da jeg endelig så situationen, virkede det nærmest lidt komisk.
Tilbage til vejrtrækningen. Da alle de ting var på plads og udredt, vupti så kunne jeg trække vejret. Det giver visse sidegevinster, som at kunne slappe af, den indre uro er væk og jeg kan også meditere meget bedre.
Ud over det, reagerer andre mennesker anderledes på min fremtræden. Det er fantastisk.
At være i hypnose er en vildt fantastisk oplevelse. Alle skulle prøve det. På den ene side er man svævende langt væk, en fornemmelse man kan blive helt afhængig af, men på den anden side er man helt til stede og kan føre en normal samtale. Man har en helt klar følelse af, at bliver det for meget, så åbner man bare øjnene. Det sjove er, at uanset hvad jeg så og oplevede, var det ikke noget jeg havde spor lyst til.
Tak for hjælpen.
Kærlig hilsen
Vibeke