Et priviligeret liv uden selvværd

Klientudsagn| Kvinde 57 år, Hjemmegående

Hun er 57 år, og kommer til mig på anbefaling fra sin mand. Han har, efter bare en enkelt behandling, sovet som en sten. Da vi talte sammen nogle dage efter hypnosen, var hans kommentar da også, at det da var en dårlig forretning for mig. Som bestyrelsesformand og erhvervsleder er det en helt igennem logisk bemærkning fra hans side, som jeg da også må sande.

Men heldigvis er det en god forretning for mine klienter, og mange kommer, som hans kone, til mig på anbefaling.

Hun har et rigtig godt liv på mange måder, men har på trods af dette problemer med sit selvværd, sin opfattelse af sig selv. Det bevirkede at hun var ekstremt kritisk overfor sig selv, brød sig ikke om sit udseende, og kunne ikke holde ud at se sig i spejlet. Hun havde ikke lyst til at købe tøj til sig selv, og hun var altid bekymret for hvad andre tænkte. Og selvom hun gjorde tingene så godt, som hun overhovedet kunne - når hun f.eks skulle have middagsgæster, og hun fik rosende kommentarer, kunne hun slet ikke tage det til sig. Hun følte, at det bare var noget de sagde. Det var efter hendes egen opfattelse aldrig godt nok, og hun følte aldrig, hun slog til som person.

Hun havde bygget en facade op, hvor det var vigtigt ikke at blotte sig, ingen måtte “have noget på hende”. Hun havde svært ved at mærke sig selv og svært ved at udtrykke følelser. Og hun havde problemer med at prioritere og tage hensyn til sig selv og sit liv med sin mand. De praktiske ting kom før de følelsesmæssige.

Som hendes mand sagde efter hendes første hypnosebehandling,  “Nu skinner solen både udenfor og indenfor”. Hun kan nu mærke sine grænser, føler sig ikke længere angrebet og straks i forsvarsposition, tar’ ikke tingene så tungt, og husker bedre. Selvværdet og prioriteterne kommer indefra og helt naturligt, fuldstændig ligesom glæden. Hun trækker bogstavelig talt vejret lettere.


Skrevet den: 9 maj, 2010
Kategori: Klientudsagn / Selvtillid

Skriv en kommentar