Tabt et kilo på to dage - helt fantastisk!

Klientudsagn | Mand 53 år | Virksomhedsleder

Jeg har tabt et kilo, på de to dage der er gået, siden jeg var hos dig. Det er helt fantastisk!

Min madtrang er væk, og jeg har ikke længere aftenens middag som det første i hovedet, når jeg står op om morgenen. Det er som om min sult er mindre, og min fokus på mad, og det pres jeg følte, er væk.

Jeg har altid været ekstremt fokuseret på mad, elsker gourmetmad og vin, læser  opskrifter og kogebøger. Det er en god interesse, men den fyldte alt for meget. Jeg kom til dig, fordi jeg slet ikke kunne styre det, jeg følte det som et åg, der lå over mig. Jeg kunne, efter en bedre middag hvor jeg havde fået rigeligt at spise, tømme en pakke chokolade eller småkager, det var decideret grovæderi. Det var både når jeg var træt, stresset, eller bare syntes det var synd for mig.

Desuden har jeg sovet betydelig længere de sidste nætter. Hvor jeg før vågnede hver anden time, har jeg nu sovet 6 timer i træk. Så alt i alt har hypnoseterapi været en aha-oplevelse og en stor succes for mig.

Skrevet den: 14 juli, 2010
Kategori: Klientudsagn / Uden kontrol, Klientudsagn / Vægttab

Skriv en kommentar